Use the icon on pages to add to favourites.

See & Do

{{::favorite.region}}

{{::favorite.title}}

{{::favorite.excerpt}}

Editorials

{{::favorite.region}}

{{::favorite.title}}

{{::favorite.excerpt}}

Events

{{::favorite.region}}

{{::favorite.title}}

{{::favorite.excerpt}}

Regering og politik

Siden hjemmestyreloven blev vedtaget i 1948 har Færøerne været en semi-selvstændig region, der omfattes af Kongeriget Danmarks suverænitet.

Færøerne har et demokrati, der minder om det danske. Den har sin egen demokratisk valgte lovgivende forsamling, Løgtingen og en udøvende regering, Føroya Landsstýri, under ledelse af løgmaður (statsministeren), som også er ansvarlig for udenrigsanliggender.

Færøerne er i modsætning til Danmark ikke en del af EU, og al handel med EU-lande styres af særligt forhandlede traktater udarbejdet i samråd med det danske udenrigsministerium.

Løgtinget, som måske er det ældste parlament i verden, har 33 folkevalgte medlemmer, der sidder i en periode på fire år. De vælges ved folkeafstemning på Færøerne, som en samlet valgkreds. Derudover vælger færingerne to medlemmer til at repræsentere Færøerne i det danske Folketing.

Øerne er selvstyrende, dog er Danmark stadig ansvarlig for politi, forsvar og retssystemet.

Historie

Øernes forfatning blev oprindeligt baseret på de gamle vikingetraditioner fra det niende århundrede e.Kr. (alle frie mænd blev indkaldt til Altinget, senere kaldet Løgting, i hovedstaden Thorshavn). Fra den anden halvdel af det 12. århundrede udviklede Færøerne deres egen kultur, sprog og andre sociale institutioner. Samtidig blev deres forfatning tilpasset til de omkringliggende politiske strukturer med skiftende magtbalancer i Norden.

Norge og Danmark kom under fællesmonarki sent i det 14. århundrede. I 1814, da Norge kom under svensk herredømme, forblev Færøerne under det danske monarki. Afstanden til Norge og Danmark har gjort, at Færøerne altid har fungeret som en selvstændig retskreds og haft sit eget sprog og kultur. Siden Færøerne blev adskilt fra Norge har landet fået et tættere tilhørsforhold til Danmark – uden at give afkald på sin egen identitet.

Hjemmestyret

Konstitutionelt blev det færøske forhold til den danske stat defineret i hjemmestyrelovgivningen i 1948. Denne lovgivning opdeler de administrative og lovgivningsmæssige områder i to grupper; fælles anliggender under dansk statsautoritet og særlige færøske anliggender under færøsk hjemmestyre, administration og lovgivning.

Færøerne har for eksempel deres egen uafhængige myndighed vedrørende told og forbrugsafgifter, skatter og administration.

Graden af ​​færøsk selvstændighed er måske bedst illustreret af, at Færøerne ikke er medlem af EU eller EFTA (og dermed heller ikke EØS-medlemmer).

Nuværende regering (2016)

I øjeblikket er der syv partier og et uafhængigt parlamentsmedlem repræsenteret i Løgtinget. Et kendetegn ved færøsk politik er, at der er to akser, en om uafhængighedsspørgsmålet, den anden er den klassiske socioøkonomiske højre-venstre deling.

Ved valget i 2015 stemte 88,8 % af færinger (36.458 stemmeberettigede).

Valgresultater for 2011 og 2015

PARTIER 2011   2015
(Færøsk navn) Sæder % af stemmerne Sæder % af stemmerne
Sambandspartiet (Sambandsflokkurin) 8 24,7 6 18,8
Folkepartiet (Fólkaflokkurin) 8 22,5 6 18,9
Det Socialdemokratiske Parti (Javnaðarflokkurin) 6 17,8 8 25,1
Nyt selvstyre (Nýtt Sjálvstýri) 1 4,2 2 4,0
Det Republikanske Parti (Tjóðveldi) 6 18,3 7 20,8
Fremskridt (Framsókn) 2 6,3 2 7,0
Midterpartiet (Miðflokkurin) 2 6,2 2 5,5

 

På kommunalt niveau er Færøerne opdelt i 30 kommuner. Thorshavn er den største med en befolkning på ca. 20.000. Den andenstørste kommune er Klaksvig med ca. 5.000 indbyggere. Kommunerne drives af folkevalgte råd og styre selv beskatning.

Læs mere på den officielle hjemmeside om Færøernes regering.

Læs mere

Færøernes flag

Nationale Symboler

Økonomi