Fermenteret lam, lufttørret fisk og fårehoved. Lyder det lækkert? Det synes de fleste færinger. 

Traditionel færøsk mad betyder meget for lokalbefolkningen; ikke kun den del, hvor man spiser maden og tilfredsstiller sine smagsløg, men også jagten, slagtningen, opbevaringen og tilberedningen af maden.

Det er de indledende faster, inden retten ender på middagsbordet, der er årsagen til, at The Guardian kalder Færøerne for “det ny nordiske køkkens svar på Hawaii”. Avisomtalen er et glimrende eksempel på den voksende interesse, der er for Færøernes særlige madkultur. Det er også et bevis på, at færøsk gastronomi hører til på den internationale kulinariske scene.

ÆLDGAMLE METODER

Lige siden de første bosættere ankom til Færøerne for over tusind år siden, har det færøske folk jaget og dræbt harer, får, hvaler, fisk og andre dyr. At være en isoleret øgruppe i det nordlige Atlanterhav har betydet, at færingerne altid har lagt vægt på at spise, hvad der fandtes i naturen omkring dem. De har lært at udnytte hver eneste fisk, pattedyr og fugl. De lærte også at gemme og opbevare så meget som muligt til hårde tider. De ældgamle opbevaringsmetoder anvendes stadig den dag i dag og det er de metoder, der giver mange færøske retter en særlig smag.

RÆST

Ræst betyder fermentering og er navnet på en af de klassiske måder at lave mad på, på Færøerne. Her lufttørres kød og fisk udendørs, hvilket giver en helt særlig smag. Om dette metode til tørring af kød og fisk lykkes, afhænger af vejret; varmere temperaturer vil ødelægge det, for kølige temperaturer forhindrer gæringen og for meget vind vil gøre det smagløst.

Selvom der ikke er behov for traditionelle metoder i dag, så anvendes de stadig. Det gør de fordi, kødet og fisken får en særlig smag, der ikke kan sammenlignes med noget andet – og så passer brugen af naturen i madlavningen godt til færingernes filosofi og livsstil.

FØDEVAREPRODUKTION

Der findes ikke indfødte landpattedyr på Færøerne (haren blev for eksempel importeret fra Norge), og næsten ingenting vokser over jorden. Kålroer, rødbeder, radiser, kålrabi, kartofler, gulerødder og jordskokker er de grøntsager, der oftest dyrkes af landmænd på Færøerne. Pyntegrønt kommer fra krydderurter som kvan og skovsyre samt vilde planter såsom strandarve, engkarse og rensdyrlav.

MIDDAG PÅ FÆRØERNE

Den færøske restaurantkultur har ændret sig drastisk i løbet af det sidste årti. Det er blandt andet på grund af et par strålende og innovative færøske kokke, heriblandt den anerkendte kok, Leif Sørensen, og Poul Andrias Ziska, der driver michelinrestauranten KOKS. På Færøerne er det blevet mere almindeligt at gå ud at spise, men det er også blevet almindeligt at integrere lokale retter i den finere madlavning.
Der kommer hele tiden nye restauranter til. En af de nye restauranter er Ræst, der serverer traditionelle færøske retter – den type du finder på middagsbordene hos færøske familier i hele landet. På menuen er fermenteret torsk, fermenteret lammeindvolde og fermenteret tyktarm på surkål, sennep og croutoner. Blandt de øvrige nyåbnede restauranter, er grillbaren The Tarv, Frumbiti og Skeiva Pakkhus, der ligger tæt på havnen i Thorshavn.
Ønsker du at prøve færøske (og andre typer) mad? Så prøv nedenstående restauranter:

SPISESTEDER

LÆS MERE