THE NIX

Myter og legender har næret Færøernes fantasi i århundreder. Historier om jætter og hekse, konger og slag, skjulte mennesker og magiske væsner findes på alle 18 øer. Disse myter og legender kan indeholde sandheder, der kan afsløre hemmelighederne bag vores gamle oprindelse. Dette er historien om Nykurin, et havvæsen, der lokker folk tæt på, før det trækker dem ned i en sø.

Nykurin er et meget farligt og mærkværdigt væsen.

Den lever i næsten alle søer på Færøerne, og dens yndlingsbeskæftigelse er at lokke folk tæt på for derefter at trække dem med sig til en vandig ende.

Nykurin har den magiske evne til at forvandle sig selv til mange forskellige former. Når den ser mennesker, fortrinsvis børn, nærme sig søen, kommer den op af vandet og forsøger at tiltrække deres opmærksomhed. Men i det øjeblik nogen rører ved ham, sidder de fast, og Nykurin trækker dem med sig ned i søen.

Hvis du skulle finde dig selv fanget i en nix, er der et trick, du bør kende: råb hurtigt hans navn højt, så mister Nykurin sin kraft, og du er fri.

Ofte tager Nykurin skikkelse af en usædvanlig smuk hest, et dyr, der er så flot, at de fleste mennesker ikke kan modstå at komme tættere på og ønske at kravle op på ryggen af ham.

På øen Vágar ligger Færøernes største sø, kaldet Leitisvatn. Denne sø var engang hjemsted for en skræmmende Nykurin, som var meget ivrig efter at fange folk, der kom forbi.

En klar og solrig dag gik nogle af landsbyens børn ud for at lege ved søen. Søens vand funklede i solskinnet, og bjergene rundt omkring skinnede grønt. Børnene fik øje på en smuk hest, der fredeligt drak vand ved mundingen af den flod, der løber ud i søen.

Børnene, der var fascineret af hestens skønhed, løb hen til den og hjalp hinanden med at kravle op på dens ryg. Nykurin var snu, og den stod stille, indtil børnene var på ryggen af den. Men så stak den af og løb som vinden mod den dybe del af søen. 

Heldigvis var der to brødre blandt børnene den dag: Niclas, den ældste, var først oppe på hesteryggen, men hans lillebror, Hanus, der kun var to eller tre år gammel, var ikke så hurtig som de andre og blev efterladt. Hanus så fortvivlet hesten forsvinde med sin bror og de andre på ryggen og råbte til sin bror, at han skulle komme tilbage efter ham. Men da han var lille, kunne han ikke sige sin storebrors navn ordentligt: "Bror Nics!" råbte han, "Bror Nics, vent på mig!". Og straks mistede Nykurin sin kraft, og børnene kunne frit kaste sig ned fra hans ryg, lige inden han sprang langt ud i søen og forsvandt under det mørke vand.

Nå, men denne Nykurin var en plage for indbyggerne i Vágar, og der var hårdt brug for hjælp til at slippe af med Nykurin, så folk kunne færdes sikkert langs søsiden.

På den tid havde nogle præster magt til at fordrive spøgelser og andre onde ånder. En særlig dygtig præst, der boede på Vágoy, blev bedt om at befri landsbyen for Nykurin. Så en dag, da præsten gik ved søen, så han et mærkeligt væsen sidde ved stien og kæmme sit hår med en guldkam. Præsten samlede en sten op, kastede den ned mod søen og kastede en besværgelse over den. På mirakuløs vis begyndte stenen at vokse, indtil den blev til en stor sten, og præsten udtalte: "Gå ind i stenen, bæst, og forsvind fra dette sted"! Og så forseglede han Nykurin inde i stenen, og herefter blev den aldrig set igen.

Hvis du i dag går ned til søsiden, kan du måske finde klippen, som vi kalder "Leiðisteinur" - det betyder "den ledende klippe".

Denne version af den kendte fortælling om Nykurin er skrevet og læst op af Ria Tórgarð. Lydproduktion af Finnur Hansen.

MORE MYTHS AND LEGENDS