HOTELLER
På Færøerne findes der mange forskellig slags hoteller, lige fra luksuriøse 4-stjernede hoteller til komfortable og enkle overnatningssteder. Der er dog ingen 5-stjernede hoteller, fordi efterspørgslen ikke er stor nok.
Langt de fleste hoteller ligger i hovedstaden, Thorhavn. Derudover findes der hoteller i Runevig, Skålevig, Vagø Lufthavn, Klaksvig, Våg og Tværå.
Hotellerne i de små landsbyer er ofte mindre, end dem i Thorshavn. Hvis du ønsker at finde indkvartering til grupper uden for Thorshavn, så kontakt det regionale informationscenter i den region, I skal besøge. De regionale informationscentre hjælper med at finde den bedste løsning.
BOOK HOTELLER TIDLIGT
Mange hoteller er fuldt bookede om sommeren. Det er derfor en god idé at booke dit hotelophold så hurtigt som muligt. Det gælder især, hvis du besøger Færøerne mellem maj og august.
Fordi der kommer flere og flere turister til, har nogle hoteller besluttet at øge deres kapacitet. De ekstra værelser vil være tilgængelige inden for de næste to år. Der er også planer om at bygge to eller tre nye hoteller, der forventes at åbne i 2020.
Det nyeste hotel på Færøerne er Hotel Havgrím, der ligger på kysten i Thorshavn. Hotellet åbnede i april 2018.
Herunder får du et overblik over 15 hoteller og vandrehjem på Færøerne. De fleste hoteller er 2- eller 3-stjernede. Du kan filtrere hoteller og gæstehuse efter region.