Use the icon on pages to add to favourites.

See & Do

{{::favorite.region}}

{{::favorite.title}}

{{::favorite.excerpt}}

Editorials

{{::favorite.region}}

{{::favorite.title}}

{{::favorite.excerpt}}

Events

{{::favorite.region}}

{{::favorite.title}}

{{::favorite.excerpt}}

Færøerne – den spændende destination i Nordatlanten

Efterspørgslen efter unikke destinationer har været hastigt stigende de sidste år. Og her passer Færøerne perfekt ind. Oplevelserne står i kø på Færøerne, hvor man kan opleve alt fra storslået natur til hyggelige bygder til cool design, spændende kultur og 2* Michelin mad baseret på fantastiske færøske råvarer. Samtidig ligger Færøerne kun to timer med fly fra Danmark eller 36 timer, for dem der foretrækker at ankomme som vores forfædre, ad søvejen.

Med vandresko og et par varme sokker, kan du opleve en verden, som de fleste kun kender fra f.eks. filmene Lord of The Rings. Med stejle grønne fjeldsider, blide indsøer, dybe grotter og et mørkeblåt hav, som ser ud som noget fra en fjern tid, byder Færøerne på en ferieoplevelse ud over det sædvanlige.

Det helt særlige med Færøerne er, at øerne er et samfund – et land. Det indebærer, at du tæt på denne eventyrlige natur har alle moderne faciliteter, selv om at du befinder dig på nogle forholdsvis små øer midt ude i Nordatlanten.

Er du til vandrehjem eller fine hoteller? Er du til hiking, egen- eller moderne offentlig transport? Er du til fisk og chips eller fornem ny nordisk mad på første klasse restauranter? Til fuglesang i naturen eller musik i kulturhuse? Eller til sol, regn og tåge på en og samme dag?

Alt dette og meget mere kan opleves på vores grønne klippeøer, som vikingerne blev så forelsket i for mere end 1000 år siden, at de slog sig ned her, og byggede op et helt samfund fra grunden. Et samfund, hvis folk i dag består af kultiverede, veluddannede og særdeles gæstfrie mennesker.

Book rejser

Atlantic Airways

Greengate Incoming

Make Travel

Smyril Line

Inspiration

BEKLÆDNING

De fleste besøgende oplever klimaet som værende overraskende mildt. På grund den varme Golfstrøm, der passerer Færøerne ligger temperaturen på omkring 15 grader om sommeren og omkring 6 grader om vinteren. Vejret er meget omskifteligt, og alle fire årstider kan opleves samme dag.

Vi anbefaler at du pakker vand- og vindtæt jakke, hue og en ulden sweater til en sejltur, og skal du ud at gå i fjeldene, anbefaler vi gummistøvler eller vandtætte vandrestøvler. Det er altid en god i idé at have flere lag tøj på.

Glem ikke solbrillerne og solcremen, hvis du kommer om sommeren. Et kamera og en kikkert er en nødvendighed for at bringe oplevelserne og det fantastiske sceneri med hjem og fuglene tæt på.

Tórshavn

Tórshavn er ikke blot en af verdens mindste hovedstæder, den er også en af de mest charmerende; en levende og moderne by, der byder på 4-stjernede hoteller, fremragende restauranter, der serverer retter tilberedt af lokale råvarer som fisk, lam, fjerkræ, skaldyr og urter, et blomstrende musikliv med live koncerter og designbutikker, der sælger produkter baseret på traditionelt færøsk strik fra lokale designere, der er internationalt anerkendte.

Byen er en god blanding af nyt og gammelt, af kontraster. Beliggende i smukke omgivelser med de omkringliggende bjerge på den ene side, og havnen og havet på den anden side gemmer Tórshavn på mange spændende oplevelser og seværdigheder.

Mad

Tørret fisk eller gæret lam, fårehoved eller frisk laks, burger eller pizza – Færøerne har alt det og meget mere!

Noget af de bedste ved at rejse nye steder hen, er at oplevet landets madkultur – og du behøves ikke at gå sulten, når du rejser til Færøerne.

Udvalget af restauranter, specielt i Tórshavn og omegn, er imponerende, og derudover er der i KOKS endda en restaurant med to Michelin-stjerner. Hvis du for eksempel har lyst til at komme lidt tættere på de lokale og deres mad, så er der rig mulighed for det. Fordi rundt omkring på Færøerne er der mange der byder udlændinge indenfor.

Shopping

Okay, vi indrømmer det med det samme… at shoppe på Færøerne er ikke som at handle på Bond Street i London, Avenue Montaigne i Paris eller Fifth Avenue i New York. Det havde du sikkert heller ikke forventet. I de færøske byer fået du til gengæld små hyggelige gader med charmerende butikker – og selvfølgelig mindre trafik.

Færingerne er kreative af natur og det kommer i høj grad til udtryk i tøj og andre færøsk-inspirerede produkter, der er lavet af lokale råvarer.

Vandring

Når du først kommer afsted på vandretur, vil du opdage de fantastiske og uventede udsigter, som Færøernes bjerge og dale gemmer på.

Der kan være mange højdepunkter på en kort vandretur i bjergene. På bjerg- og bakketoppe venter der nemlig fantastiske udsigter med landskabet på den ene side og havet på den anden. På Færøerne behøver du ikke at gå langt for at opleve en storslået og uberørt natur. Kig dig omkring. Tag et par skridt, en dyb indånding og lyt godt efter. Her er fantastisk.