Hvert land har visse stereotyper forbundet med dets folk og kultur – nogle sande, nogle falske. Det er selvfølgelig umuligt at generalisere over hver en færings egenskaber, overbevisninger, vaner og holdninger, men måske kan denne fiktive samtale mellem en færing og en udlænding give dig en forsmag på, hvordan en “typisk” færing er.

Hans (det mest færøske navn) er fra Færøerne, og Sarah er en besøgende fra udlandet. Dette er Sarahs første gang på Færøerne.

Sarah er faret vild. Hun har brug for hjælp til at finde vej. Hun nærmer sig en flot midaldrende mand med skæg, iført en uldsweater og lædersko ved en tankstation.

Sara spørger høfligt: “Undskyld, kan du venligst forklare, hvordan jeg kan komme til Kalsø?

Hans svarer forsigtigt ”Åh ja, ja,”

Han siger med tykke færøsk-engelske accent “Det er meget nemt,”
“Du kører bare i den retning, indtil du kommer til Skibenæs og så følger du skiltet mod Lervig. Det er meget let. ”

“OK, godt, tak,” siger Sarah.
Hans nikker, og vender sig for at stige ind i sin gamle firhjulstrækker.

“Ved du, om der går en bus til Kalsø?” Sarah spørger hurtigt, før Hans åbner døren.

“Ja, vent ved dette busstop, og den næste bus tager dig til Klaksvig, så kan du tage en færge til Kalsø,” siger Hans.

“Fantastisk, en ting mere. Ved du, om jeg kan købe mad på Kalsø eller skal jeg tage en madpakke med? ”

Hans holder et øjebliks pauser og siger så: “Der er ingen muligheder for at købe mad på Kalsø. Men min søster bor der. Jeg kan bede hende om at lave dig til en ægte færøsk middag med tørret lam og brød. Det er rigtig godt!”
Hans øjne lyser op, når han taler om sin yndlingsret (Færinger elsker færøsk mad, de elsker at snakke om færøsk mad og de elsker at dele færøsk mad med udlændinge).

“Åh, det ville vidunderligt,” siger Sarah. “Mange tak!”

Hans nikker.

“Jeg er stadig lidt forvirret omkring, hvordan man kommer til Kalsø,” siger Sarah, mens hun smiler.

“Intet problem, du kan bare komme med mig, jeg kan køre dig til færgen”, siger Hans.

“Åh, er du sikker?” spørger Sarah.

“Ja, ja, selvfølgelig. Jeg skal møde nogen, men det er ikke før senere. ”

“Åh, hvor dejligt, tak,” siger Sarah.

Hans nikker.

Sarah er åben og snakkesalig, mens Hans er lidt genert og reserveret, omend venlig. Den første gang Hans sætter mere end to sætninger sammen er et par minutter efter, at turen er begyndt. Et emne med stor betydning for færinger er vejret. (Færinger elsker at tale om vejret. Og fordi vejret er så vekslende, er det et emne, du kan snakke om hele dagen hele tiden.)

“Hvad laver du til hverdag?” spørger Sarah.

“Jeg fisker i Grønland,” siger Hans beskedent. At dømme efter hans udseende og valg af køretøj, ville du ikke have gættet, at Hans faktisk er en velhavende skipper på et fiskerfartøj.
Hans er ikke særlig glad for at tale om sig selv, så han spørger uddybende Sara om hendes liv. Blandt mange ting taler Sarah om hendes kærlighed til smukke landskaber og kolde destinationer.

“Du kan lide kolde rejsemål?” Spørger Hans, lidt forvirret. “Jeg kan ikke så godt lide kolde rejsemål. Når jeg tager på ferie, vil jeg se solen! “(Færinger tager normalt på ferie til solrige destinationer).

De har nu kørt i næsten 45 minutter og er snart ved Klaksvig. Sarahs store interesse i færøsk kultur glæder Hans. Han vil give hende en gave, før han kører hende til færgen, så han stopper ved huset og tager en skóleistur (en sko / sok strikket af uldgarn), som hans kone laver ud af uld fra fårene på deres gård.

“Tusind tak, det er for meget!” Udbryder Sarah, da Hans giver hende gaven.

Hans nikker.

De går ned til færgen og ankommer lige i tide. (Færinger kommer dog tit for sent).

De giver hinanden hånden og siger farvel. Sarah kommer i tanke om det møde, som Hans tidligere har nævnt.

”Er du ikke ved at være sent på den?” spørger Sarah.

“Åh, måske, men det er ikke noget problem. Hans svarer med et stort grin, at det færøske motto er:“Verður tað ikki í dag, so verður tað í morgin, ”Hvis ikke i dag, så i morgen.”