Arkæologiske udgravninger på øen Sandoy viser, at folk boede på Færøerne i år 300. Disse udgravninger viste dog ikke, hvem menneskerne var.

Det nærmeste vi kommer på at finde ud af, hvem de første bosættere var, er gennem Dicuil, en irsk videnskabsmand på flugt der var for retten. I 825 skriver Dicuil om en mand, der havde talt med en præst, som (sandsynligvis) havde været  på Færøerne. Præsten hævdede, at i 825 blev irske munke, der havde boet på Færøerne i de sidste 100 år, drevet væk af beboere fra den nordlige del af landet. Det stemmer overens med skrifter fra Paven, som beretter, at den irske munkeorden forlod Færøerne på grund af “igangværende vikingetogter”.

En anden historie handler om den irske abbed St. Brendan, som i det 6. århundrede søgte efter “de helliges forjættede land”. Fortællingen drejer sig om et besøg til “Fårenes ø og fuglenes paradis”, der ligger flere dages sejlads fra Skotland. Ud fra denne beretning og arkæologiske udgravninger er der god grund til at tro, at munke var de første bosættere på Færøerne.

I det 9. århundrede kom norske bosættere til Færøerne. Det var primært landmænd der flygtede fra Norges første konge, Harald den 1. og endte på Færøerne i deres søgen efter nyt land. Nogle årtier senere ankom bosættere fra Skotland og Irland.

DET FÆRØSKE ALTING

I omkring år 900 oprettes det færøske Alting (parlamentariske råd eller forsamling), der er ældste eksisterende parlament i verden. Den vigtigste historiske kilde til tidlig færøsk historie er det 13. århundredes islandske værk Færeyinga Saga (Saga om færøerne).

I slutningen af ​​det tiende århundrede, flygter færingen Sigmundur Brestisson og hans familie til Norge efter invadering fra de nordlige øer. Nogen tid efter bliver Sigmundur bedt af Olaf Tryggvason, Kongen af ​​Norge, om at vende tilbage til Færøerne for at tage kontrol over landet og placere landet under norsk styre.

En anden anmodning fra kong Olaf Tryggvason er at introducere kristendommen til Færøerne. Sigmundur forsøger i første omgang at konvertere øboerne ved at læse kong Olafs dekret i Altinget, men han bliver næsten dræbt af den vrede pøbel. Han erkender det ikke kommer til at virke, derfor besøger han i stedet vikinghøvding Tróndur i Gøtas hus om natten og giver ham valget mellem at acceptere kristendommen eller halshugning. Tróndur vælger det førstnævnte. Det færøske alting vedtager kristendommen i år 999.

I 1005 tager Tróndur í Gøtu sin hævn. Han angriber Sigmundur om natten på sin gård i Skúvoy. Sigmundur formår at flygte ved at svømme til Sandvik på den sydligste ø sydoy. Han når land i Sigmundargjógv i Sandvík, hvor en landmand dræber den udmattede Sigmundur og stjæler hans dyrebare guldarmring.

Færøerne bliver norske region i 1035, samme år som Tróndurs død i Gøtu, den sidste vikinghøvding på Færøerne.

KONG SVERRE

I 1151 bliver Sverre Sigurdsson født i Norge til en norsk mor, Gunnhild, og en færøsk far, Unås. Familien flytter til Færøerne, da Sverre er fem år gammel, hvor han vokser op hos Unås ‘bror, Roe, biskop på Færøerne i Kirkjubøur. Sverre studerer religion og bliver præst i løbet af de år han bor i Kirkjubøur. I 1175 afslører Gunnhild, at Sverres far faktisk er Sigurd Munn, Kongen af ​​Norge. Sverre vender tilbage til Norge det følgende år og bliver konge i Norge i 1184.

I 1349 kommer den ødelæggende pandemi Den Sorte Død til Færøerne og dræber ca. en tredjedel af befolkningen (mindst 1000 af 3000 mennesker).

I slutningen af ​​det fjortende århundrede slutter Norge og Danmark sig sammen og danner et dobbeltmonarki.

I 1524, Kongen af ​​Norge og Danmark, Christian II, går i eksil. Han tilbyder Færøerne og Island til Henry VIII of England som kaution for et lån. Henry afviser tilbuddet. Historikere mener, at det reddede de to lande fra at miste deres sprog, ligesom det der skete med Norn-sproget i Shetlandsøerne og Orkneyøerne. Christian II’s efterfølger, Christian III, introducerer lutherdommen til Færøerne, der erstatter katolicismen.

I 1814 afstås Norge til Sveriges Konge, her forbliver Norges vestlige territorier, herunder Færøerne, under den danske monarks suverænitet. På grund af den store afstand til Norge og Danmark har Færøerne kunne fastholde deres sprog og kultur. Disse blev også særligt beskyttet af det gamle alting (også kaldet Løgting siden det trettende århundrede)

I 1816 blev Løgtingen officielt afskaffet og erstattet af en dansk retsdømme.

Venceslaus Ulricus Hammersheimb, en færøsk luthersk minister, skaber et stavningssystem for det færøske sprog i 1846.

I 1849 kom en ny forfatning i Danmark. Denne nye forfatning annonceres på Færøerne i 1850 og giver Færøerne to pladser i Rigsdagen (den danske Folketing). Som en del af demokratiseringen i Danmark genskabes det færøske Løgting som amtsråd med rådgivende rolle i 1852.

Et handelsmonopol var blevet håndhævet på Færøerne siden engang på 1500-tallet. Den danske kong gav imidlertid ofte dette handelsmonopol til enkeltpersoner, for eksempel til Magnus Heinason i 1500-tallet. I 1709 tager kongen dette handelsmonopol tilbage med det formål at drive monopolet selv. Der er kun en butik på Færøerne, som ligger i Thorshavn. I 1830 blev der åbnet tre andre butikker, der tilhører eller er under kontrol af det kongelige danske handelsmonopol, i byerne Vestmanna, Tvøroyri og Klaksvig. Det Kongelige Danske Handelsmonopol afskaffes i 1856.

I slutningen af ​​1800 tallet er der øget støtte til de nationalbevægelser, men ikke alle mennesker støtter det. I mellemtiden vokser den færøske økonomi med indførelsen af ​​storfiskeri. Færøerne har adgang til de store danske farvande i Nordatlanten. Levestandarden forbedres efterfølgende, og befolkningen øges.

DE FØRSTE POLITISKE PARTIER

De første politiske partier, Sambandsgruppin og Sjálvstýrisgroepin blev grundlagt i 1906.

Det første færøske flag er skabt af færøske studerende i København i 1919. Det blev hejst landsbyen Famien på Færøerne senere samme år.

Indtil 1938 må skoler og kirker kun tale dansk dansk. Hvis nogen ønsker at bruge færøske til gudstjenester, skal de spørge om tilladelse. Skoler bruger generelt dansk, men i nogle uddannelsesmæssige tilfælde, især når man beskæftiger sig med små børn, er det færøske sprog tilladt. I 1938 blev det færøske og danske sprog sidestillet i skoler og kirker. Det færøske sprog bliver hovedsprog i 1948.

Efter invasionen og besættelsen af ​​Danmark i 1940 lancerede britiske styrker “Operation Valentine”, hvor de besatte Færøerne i et forsøg på at foregribe en tysk invasion. Besættelsen varede indtil udgangen af ​​anden verdenskrig, hvor de sidste britiske tropper forlod i 1945. Det færøske flag blev officielt anerkendt som nationalflag af den britiske regering i 1940. Dette blev gjort, så myndighederne kunne skelne, hvilke fartøjer var færøske fiskerbåde og dem som var fjendtlige både.

Under anden verdenskrig har Løgting (Færøske parlament) og den danske “amtmaður” (amtmand) lovgivningsmagten over Færøerne. I virkeligheden styrer Færøerne sig selv i denne periode. Selvom transport af fisk til England koster mange liv i løbet af disse år, er de økonomiske tider gode.

FOLKEAFSTEMNING OM FÆRØERNES UAFHÆNGIGHED

I 1946 afholdes en folkeafstemning om uafhængighed. Et lille flertal stemmer for uafhængighed fra Danmark, hvor et mindretal vælger at forblive under dansk suverænitet. Parlamentsvalget i 1946 resulterede imidlertid i et flertal af parlamentets medlemmer, som beslutter at Færøerne forbliver under dansk suverænitet. Ikke desto mindre, som svar på stigende opfordringer til autonomi, blev Færøernes hjemmestyrelov vedtaget i 1948 og fastslår Færøernes status som selvstyrende land inden for det danske rige. Loven tillader, at langt de fleste indenrigsforhold styres af den færøske regering. Nogle områder, som militært forsvar, politi, retssystemet, valuta og udenrigsanliggender forbliver under dansk kontrol indtil nu. Overtagelsesloven fra 2005, er en forlængelse af hjemmestyreloven fra 1948, giver Færøerne udvidet selvregulering.

I begyndelsen af ​​1990’erne kollapser fiskeriet. Banken Sjóvinnubankin erklærer konkurs i 1992, og udløser den værste økonomiske nedgang i færøsk historie. Arbejdsløsheden stiger til 10-15%, og der er en betydelig udvandring fra øerne i midten af ​​1990’erne.

Færøernes regering tager i 2007 fuld kontrol over Vága Floghavn Lufthavn (tidligere drevet af danske myndigheder) og Færøernes statskirke, Fólkakirkjan (også tidligere drevet af danske myndigheder).

I 2013 pålægger EU sanktioner på Færøerne på grund af en tvist om silde og makrelfiskekvoter. Boykotten forbyder færøske skibe med sild eller makrel fra alle EU-havne, herunder Danmark, Sverige og Finland. Boykotten løftes i 2014 efter et gennembrud i forhandlingerne.

LÆS MERE