Tú hevur ongar yndis enn

Her kanst tú savna íblástur, greinar, tiltøk og støð, sum tú hevur áhuga fyri.

Trýst á ikonið á síðurnar, so koma tær fram her.

Tínir yndis

Íblástur & Greinir

Tiltøk & Túrar

Støð

Bygdagøtur

Leita Leitingarúrslit

INSPIRATIÓNIR & ARTIKLAR

TILTØK & GONGUTÚRAR

Støð

Forsøguligu veðurlagsvanlukkurnar

Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti

Veðurlagið er broytt ofta hesi 4,6 milliardir árini, síðan jørðin varð til. Serliga vakstrarhúsárin hava ávirkað nógv. Men hvat ávirkaði vakstrarhúsárinið áðrenn menniskjað? Hvat sigur hetta okkum?

David Lundbek Egholm, professari, heldur fyrilestur um veðurlagssøguna á jørðini, kolevnisringrásina og ávirkanina, sum menniskjað hevur havt.

Aarhus Universitet skrivar:

Forelæser
David Lundbek Egholm, professor i geofysik ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Foredraget

Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange – fra ekstreme kuldeperioder, hvor Jorden var dækket af is og sne, til globale hedebølger med skove og krokodille-lignende dyr i Arktis. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle hele vejen igennem, men hvad styrede drivhuseffekten, før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?

En af Jordens unikke egenskaber, er at dens yderste lag er brudt op i store plader, som kan bevæge sig, kaldet pladetektonik. Når de tektoniske plader bevæger sig, kan det resultere i perioder med mange vulkanudbrud, som tilfører CO2 til atmosfæren. Ligeledes kan bevægelse i de tektoniske plader resultere i perioder med meget bjergkædedannelse, som fjerner CO2 fra atmosfæren ved at omdanne CO2 til mineraler, som bindes i jordlagene. Jordens pladetektonik har altså en tydelig indvirkning på vores klima via dens påvirkning på kulstof, C, et yderst vigtigt grundstof. Kulstof indgår i alle organiske forbindelser og har en helt essentiel rolle for livet på Jorden. Ud over at spille en rolle i biologiske processer på Jordens overflade er kulstof en vigtig del af de geologiske processer dybt nede i jorden, hvor man finder både olie, gas og mineraler. Udvekslingen af kulstof mellem atmosfæren, de biologiske processer på planetens overflade og de geologiske processer dybt nede i jorden kaldes for Jordens kulstofkredsløb.

Kom og hør om Jordens klimahistorie, kulstofkredsløbet og menneskers indflydelse på det. Du vil i foredraget også høre mere om omdannelse af CO2 til mineraler, og hvordan forskerne vil udnytte Jordens geologiske lag til aktivt at fjerne CO2 fra atmosfæren. Jorden har en 4,6 mia. år lang klimahistorie – hvad kan vi lære af fortiden, og hvor er vi på vej hen?

Bústaður

Listastovan

Gummaldagøta 2

Vágar

Dato og atgongumerkir

Dato

Prísur