Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti

Við stjørnukikaranum fáa vit ikki einans vakrar myndir - vit fáa eisini nakað at vita um big bang, og um, hvussu alheimurin støðugt gerst størri, um frumevni í stjørnum, um stjørnur uttan fyri okkara sólskipan og nógv annað. Hans Kjeldsen, professari, og Hans Buhl, savnsfyristovumaður, greiða frá søguni um stjørnukikaran og um, hvussu hann er lykilin til fatanina av alheiminum.

Aarhus Universitet skrivar soleiðis:

Forelæsere
Hans Kjeldsen, professor i astrofysik, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Hans Buhl, museumsinspektør i videnskabshistorie, Science Museerne, Aarhus Universitet

Foredrag

Menneskets syn på universet blev ændret for altid, da den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei for godt 400 år siden rettede en primitiv kikkert mod nattehimlen. For han så detaljer på himlen, som intet øje før havde set. Siden da har udviklingen af astronomiske teleskoper til stadighed flyttet grænsen for vores erkendelse af universet.

Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder. Ved at analysere det lys som forskellige teleskoper indfanger, kan vi også få viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, om galaksers rotation, om stjerners grundstofindhold, temperatur og opbygning – og om de har exoplaneter omkring sig.

Hør videnskabshistoriker Hans Buhl og astrofysiker Hans Kjeldsen fortælle om kikkertens udvikling, og hvordan den virker. De giver også eksempler på nogle af de fascinerende objekter og fænomener i universet, som vi kan se takket være vor tids avancerede teleskoper, både jordbaserede kæmpeteleskoper og James Webb-rumteleskopet.

I foredraget får du altså ikke kun historien om kikkerten men også fortællingen om, hvordan den har hjulpet os til vores nuværende forståelse af universet.