På den færøske havbund finder du nogle af de mest spektakulære syn, livet under havet har at byde på. Her på siden kan du læse mere om flora og fauna i Færøernes farvande.

HAVBUNDENS FAUNA

Havet omkring Færøerne har en rig fauna, takket være den konstante vandtemperatur og varierede havbund. Søpølserarten, Cucumaria frondosa, kan blive op til 30 cm lang, hvilket gør det til en af havbundens mest synlige dyr. De kryber rundt på deres mange rørfødder og ser meget imponerende ud med deres lange tentakler.

Når du dykker på Færøerne, vil du sandsynligvis støde på to slags søpindsvin – det spiselige søpindsvin (Echinus esculentus) og det lidt mindre grønne søpindsvin (Strongylocentrotus droebachiensis). Du finder den på græsbeklædte klipper og i tang, hvor de spiser alger.

Der er også mange slags søstjerner. Den mest iøjnefaldende er den lilla søstjerne – Solaster endeca – som har en diameter på 30-40 cm og kryber langsomt over havbunden. Den mest almindelige søstjerne, Asterias rubens, kan du også finde mange steder. Der findes også andre typer af stjerne, der minder meget om søstjerne.En af de mest almindelige muslinger på Færøerne er hestemuslingen, som ligner blåmuslinger, men er meget større. Den kan blive op til 20 cm i længden. På nogle steder kan du også se en stor koncentration af Alcyonium digitatum, som på dansk kaldes for dødningehånd og er et medlem af den bløde koralfamilie. Som navnet antyder, ligner det en menneskehånd. De former tætte klynger, der enten er hvide eller orange. Klyngen er hvid, når koralens polypper er udvidet. De tætte tangskove er hjemsted for mange slags bløddyr, som fx den farverige nøgensnegle, Nudibranchia. I bunden af tangskoven finder du også en række krebsdyr, herunder erimitkrabber, hvor den mest almindelige er arten Pagurus bernhardus.

På den hårde havbund, i sprækker og huler kan du finde smukke, røde rejer. Der er mange arter, og en af ​​de mest almindelige er den stribede rejeart, Passiphae tarda. Den stribede reje er i familie med den nordatlantiske reje, som er den, der normalt bruges til madlavning. Når du køber friske rejer, kan du indimellem finde en stribet reje, som er blevet blandet med fangsten. Lebbeus polaris er en anden meget smuk reje: skarp rød med en række blå pletter langs kroppen. De findes ofte i steder med en stor koncentration af røde alger. Hvis du vil se rejer i store mængder, anbefaler vi, at du tager på dykkertur om natten, da rejer er mere aktive i nattetimerne.

HAVBUNDENS FLORA

De mest almindelige arter af tang findes i tætte skove i havet på Færøerne. De kan opdeles i tre typer: grønne, brune og røde alger.

Grønalger vokser på land, i floder og åer, i søer og i havet. Ferskvandsarter er ofte små, mens havarter typisk er større.

99 % af de brune alger, vokser kun i havet og især i tidevandszoner. Nogle arter bliver ganske store, og de største kan danne hele tangskove. Disse skovarter tilhører Laminariales slægten, og de arter, der dominerer tangskovene på Færøerne, hedder Laminaria hyperborea. Alle tangskove trives i saltvandslaguner, som er almindelige på Færøerne.

Røde alger vokser i tidevandszoner og rækker så dybt ned som lys kan nå. På Færøerne er røde alger blevet fundet på helt ned til 40 meter under havoverfladen. Omkring 98 % af de røde alger vokser i havet, og mange kræver meget saltvand.

Laminaria hyperborea er en af ​​de største og mest frodige af de færøske tangarter. Den har et stærk, forgrenet greb, som holder den fast på klippen. Jo ældre og større planten er, desto større og stærkere er grebet, som forhindrer planten i at blive revet væk fra klippen under storme og når bølgerne er høje. Plantens stamme er robust og mange mindre algerarter vokser på forsiden af planten, herunder de røde tangarter Plocamium cartilagineum og Ptilota gunneri. Laminaria hyperborea har en kastanjelignende farve, og en fuldt udvokset plante er 1-3 meter lang.

På Færøerne lever de mindste Laminaria hyperborea på 25-30 meters dybde, mens de største og tætteste skove findes på 15-20 meters dybde. Planterne er hårdføre og kan modstå stærk strøm. Grisetang (Ascophyllum nodosum) har mange blærer, men ingen stamme. Hver vinter bliver der dannet nye bærer i enden af hvert blad. På den måde kan man nemt bestemme, hvor gammel algen er og hvor meget den vokser om året. Algens farve er typisk gullig eller grønbrun og den er mellem 0,5 og 1,5 meter lang.

Lav klørtang (Fucus spiralis) ligner buletang, men har ingen blærer. Bladende er ofte snoede, farven er mørk eller gulbrun og den har en længde på mellem 15-70 cm. Denne type tang bliver normalt fundet tæt på kyster.

Fjertang er en bregnelignende med fjerlignende blade. Dens farve er mørkerød og længden 5-30 cm. Denne type tang vokser på dybt vand.

LÆS MERE HER